Godt besøgt forårsmarked

753Aabent-husApril 2014

Godt besøgt forårsmarked
Efter flere ugers forberedelse slog skolen dørene op til stort påske- og forårsmarked en lørdag i april.
Allerede inden markedet åbnede kl. 10.30 ankom de første besøgende og herefter strømmede det ind med gæster resten af dagen indtil markedet lukkede kl. 14.00.
Dagen gav eleverne lejlighed til at vise, hvad de arbejder med på værkstederne: I køkkenet blev der produceret hjemmelavede flødeboller, musikholdet sang og spillede, og mange af de andre værksteder gav de besøgende mulighed for selv at producere varer, mens de besøgte skolen. Således blev der lavet fine pompom dyr på syværkstedet, stylter på træværkstedet og flotte påskeæg på kreativværkstedet.
På Pædagogik og Sundhedsværkstedet kunne man få målt både BMI og kondital, og som altid var den gratis portrætfotografering på Grafik & Foto værkstedet en attraktiv mulighed, som mange benyttede sig af.
Vi kan allerede nu afsløre, at næste gang vi holder marked bliver den 15. november, hvor der bliver mulighed for at købe julegaver og julepynt. Du er som altid velkommen, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.