Mød Michael

ramrigtig_michael1-200MØD MICHAEL DER VIL VÆRE MURER

Mit navn er Michael, jeg er 18 år og bor sammen med min familie og kæreste. Folkeskolen var ikke en sjov oplevelse for mig – jeg har ADHD, så jeg har altid haft svært ved det med undervisning i et klasselokale. Det gjorde også at jeg til sidst valgte rollen som “Klassens klovn”
Jeg stødte første gang på begrebet produktionsskole, da min mor var blevet foreslået det af min UU-vejleder.
Jeg tænkte i første omgang, at det overhovedet ikke var  mig: “Folk, der går på produktionsskole er jo dumme!”
Den dag i dag er jeg dog glad for, at jeg lod mig overtale til at komme og få en rundvisning på en produktionsskole – derefter var jeg sikker på, at jeg ville begynde på værkstedet, hvor især drømmen om at blive murer tiltalte mig.

Jeg stortrives på produktionsskolen. Jeg har meget krudt i røven, så det er optimalt for mig, at jeg kan få lov til at arbejde med praktiske ting hele dagen.
Jeg har et fantastisk forhold til min lærer, som også er blevet en slags mentor for mig – han er en, jeg kan dele alt med. Lige nu er jeg igang med en EGU med henblik på at blive murer. Det er på grund af produktionsskolen, at jeg har fundet min rette plads.